City dress

Åh påskeferie jeg elsker dig!

Jeg ved ikke hvorfor hun konstant skal have ærmerne smøget op. Uanset hvad hun har på skal ærmerne trækkes op over albuerne. Og det er super vigtigt for hende. I hvert fald bliver hun helt hys, hvis man prøver at overbevise hende om det modsatte. No big deal. Efter disse billeder, besluttede jeg at klippe ærmerne til lige under albuerne. Ligesom på mønstret. Jeg ved ikke, hvorfor mine ærmer var blevet så lange i første omgang. Droppede kantbåndet og lavede bare et lille opsmøg.

City Dress har jeg fundet her. Jeg købte også dette mønster. Super fint, ikke?

(nat)buks

De var egentlig tænkt som gamasher. Synes ligesom bare stjernerne gør dem mere til natbukser. Ea er ligeglad. Hun kan godt lide dem, og så må hun for min skyld gerne både sove og lege i dem. 

Stoffet er fra stof2000. 

smukt vejr over aarhus

Vi nyder solen og påskeferie. Nu må det der sne bare godt smelte og bliver lidt varmere.

Hip hurra

Hun er blevet fejret med manér. Hele 3 gange har vi spist kage og sunget fødselsdagssang, og nu tror jeg nok også vi er færdige med at spise fødselsdagsboller for et et stykke tid. Jeg bager altid ud fra Camilla Plums opskrift på fødselsdagsboller, og det er utroligt, hvor mange kommentarer de får med på vejen. Det er virkelig lækre. Præcis som de skal være med masser er hvedemel, smør og kardemomme.

Hun fik mange fantastiske gaver, primært legetøj. En af de helt klare favoritter er p.t. sminkehoved. Af os fik hun en voksendyne og sengetøj og af Uma en lille melaminkop fra Design Letters.

Jeg havde så travlt med at hygge mig, at jeg fuldstændig har glemt at tage billeder. Jeg har dog postet et fødselsdagsbillede her som billede 12/52.

Eternity cardigan

... står højt på min "to-knit"-liste. Rav.link. Jeg bliver bare nødt til at finde noget garn, der svarer til Brooklyn Tweeds Shelter, som er lige pebret nok (10.5 britiske pund for 50 g), og man skal bruge en 12-13 nøgler. Jeg overvejer 2 tråde Blackhill. Vigtigst er det, at jeg remmer en strikkefasthed på 20 m/10 cm. Nogle forslag?

Food crisis

I gamle dage elskede jeg at lave mad. Vi eksperimenterede og forsøgte at efterligne maden fra vores rejser og udenlandsophold. Vi kunne sagtens vente med at spise til kl. 21 for at vente på den helt rigtige konsistens eller smag. Som I nok kan gætte foregik alt dette pre-kids. Nu er aftensmaden dagens evige stresmoment og selv med mine altid gode intentioner, bliver aftensmaden aldrig et højdepunkt.

Min madkrise beror sandsynligvis på to ting: For det første stresser det mig helt vildt, at børnene sidst på eftermiddagen skriger efter mad, men når maden står på bordet, bliver der kun lige med nød og næppe nipset lidt til det. Rimeligt irriterende må jeg nok indrømme. Jeg prøver at være ligeglad og sige til mig selv, at de jo har fået mad i maven (efter jeg har fyldt dem med gulerødder, frugt og knækbrød, når madkrisen er på sit højeste ved 16 tiden), men det irriterer mig alligevel en hel del.

Dernæst har jeg ingen inspiration til at lave maden. Og det til trods for at jeg hver dag inspireres af alle madbloggerne. Nå ja ja de har jo ingen børn... jo prøv lige at se fx hende her med hele 3 stk og hende her med tvillinger. Hvor svært kan det være...? Og deres børn elsker alt hvad de laver...?

Ea er tit med til at snitte grøntsager o.l., og hun bliver i den grad inddraget i måltidet, men alligevel er appetitten begrænset. Hun spiser efter signende helt normalt i vuggestuen, nu i børnehaven, så hun har nok ikke en eller anden hemmelig mavesygdom, der gør at hun ikke spiser særligt meget :).

Her i orlovsperioden har vi skulket for madplanen, men nu hvor hverdagen snart starter igen, skal den helt sikkert i spil. Det er en fast pille i en travl hverdag, og forhåbentlig hjælper den moderen i kokkereringen og døtrene i indtagelsen af det frembragte måltid. Selvom vi ikke planlægger måltiderne, ser planen ret ens ud hver uge. Det ender altid med noget lignende det her:

Mandag: fiskedeller fra fiskehandleren, færdigstegt selvfølgelig. + rugbrød og agurk
Tirsdag: Pitabrød med tun, grønt og hytteost
Onsdag: mad fra mit arbejde. Egentlig et super måltid, så vi har ingen problemer med at springe over hvor gærdet er lavest.
Torsdag: Hvis vi er på toppen, kyllingelår, speltkerner og broccoli. Hvis ikke står den på rugbrødsmadder.
Fredag: Take away fra thai restaurant
Lørdag: Varierer. Svinemørbrad eller bøf med salat og kartofler.
Søndag: Så er vi her igen... pasta à la et eller andet, suppe eller lign.

Ej, men altså. Det er godt nok at slippe nemt fra det.
Meeennn begge børn har jo fuld økologisk, sukkerfri madordning, så det hjælper lidt på samvittigheden.

Jeg ved ikke noget værre end kræsne børn. Det er irriterende. Jeg gad så godt fylde Ea og Uma med ene sunde spinatsmoothies, fuldkornsris og kål, men jeg må nok erkende at jeg på det område ikke er særlig overskudsagtig. Vi har købt en bog på bogudsalg skevet af en kok, der arbejder i en institution. Måske den kan inspirere...

Det her blev et noget rodet indlæg. Og alt for langt. Og nu nåede jeg slet ikke at fortælle, hvordan jeg hver dag tænker på at gå på sukkerdetox og palæo diet. Og hvordan jeg hver dag dropper tanken igen, når jeg husker, hvor dejligt det er at spise ris til kyllingen og chokolade til kaffen. Bonne app, som man siger i Frankrig!

Sumoen 3 år

Jeg sidder her i mørket og er helt nostalgisk. Ea fylder 3 år i morgen. Hun blev født kl 04:18 efter en laaang fødsel, der endte i akut kejsersnit. Det hjælper heller ikke at jeg netop er hjemvendt fra barselsbesøg hos en veninde og hendes lille ny baby. Det bliver man altid nostalgisk af. Ea vejede 4400 g ved fødslen, hvorfor hun blev kaldt sumobryderen. Hun lignede vitterlig en lille sumo. Tyk og med smalle, skæve øje.

Bubble dress

Jeg har syet en kjole til Ea i stoffet fra Rema100. Det er meget sødt, men jeg giver nu ikke meget for kvaliteten. Men til 69,95 for 1,40 m går det jo nok. 

Mønstret har jeg testet for An fra Straight Grain. Da jeg så hun efterspurgte testsyere til bl.a. str. 3 år, var jeg hurtig og var så heldig at få mønstret. Jeg elsker altså bare digitale mønstre.... det er SÅ smart. 

I kan for øvrigt finde 11/52 billederne af kids her.

yndlingscrumble

Vi spiser meget gerne og meget ofte kage herhjemme. Det der med nul sukker og kulhydrater, det kan vi altså overhovedet ikke finde ud af. Kage er en nydelse. Vi laver kage, når vi rigtigt skal hygge os og have det rart. Ea er den bedste assistent man kan få, og hun kan altid overtale mig til en lille bagesession.

Mios yndlingskage er æblecrumble, som vi gennem årene har eksperimenteret med for at opnå den helt rette smag og konsistens. Sprød og sød på toppen men blød og syrlig indeni. Det gode ved æblecrumble er at det tager no time, hvilket er gavnligt, når kagetrængen pludselig opstår. Jeg vil nu forsøge mig med en opskrift her på bloggen. Normalt foregår al min madlavning på slum, så det med opskrifter kan være en anelse svært med mindre det er en anden, der har skrevet den ;). Men vores æblecrumble er nu så velgennemtestet og smagt, at jeg godt tør dele en lille opskrift. Nu er æblecrumble jo ikke rocket science men den fortjener alligevel lidt opmærksomhed.

Here goes.

Æbler i tern, 5-6 stk alt afhængig af størrelse

100 g smør
85 g havregryn (ca. 2,5 dl)
Kornene fra en halv vaniljestang
120 g sukker
120 g revet marcipan (kan undlades)
Hakkede mandler hvis man har god tid
2 tsk kanel

Alle ingredienser blandes sammen. Æblerne ligges i et fad eller skål. Drys med kanel og
og fordel smuldredejen jævnt oven på æblerne. Ca. 25 min. ved 200 g i en varmluftsovn. Serveres med kold creme fraice til.

Enjoy!

Jeg puster ud

Det har været en frygtelig uge. Og den er jo ikke engang slut endnu. I tirsdags var jeg i Frankfurt med arbejde, og det endte i snekaos og flyaflysninger, og jeg måtte med tog til Hamburg og bil derfra og hjem. Jeg tog hjemme fra kl 3.30 om natten og var hjemme igen kl. 2 om natten. Gisp!

Oven i det fik begge unger bræksyge, selv samme nat jeg skulle afsted, og det forsatte til og med onsdag. I dag, torsdag, blev min mormor begravet, og i morgen haster Mio til Aabenraa for at se til sin mor, som er syg.

Vi holder fødselsdag for Ea både lørdag og søndag, så det skal jeg også have planlagt. Der bliver nok ikke noget farverigt kreapynt eller tematiseret opdækning. Som sædvanlig er jeg for sent ude. Men jeg bager en kæmpe spand fødselsdagsboller, og så har frøkenen ønsket en chokoladekage med lyserødt glasur. Det er da beskedent.

Nu puster jeg ud ved computeren. For øvrigt så har jeg lavet en ny side til alle billederne fra Photo Project 52. Jeg synes de unger fyldte lige lovligt meget ;)

# Stjernestof fra Rema
# Smukkeste bog om weekender i Europa
# Ea er begyndt at tegne indenfor stregerne. 3 år lige om lidt.
# Nye stage fra Hay. Jeg har ventet på den i lang tid nu, men nu er den endelig kommet. Lup stagen.

 

Kære lille mormor

I dag har vi taget afsked med min mormor. Hun fik et dejligt langt liv på 90 år deraf 70 år med min morfar, som gik bort sidste år i marts. Hun sov stille ind i fredags. Det gik nok aldrig helt op for hende, at min morfar var død. I det år hun nåede at leve uden ham, blev hun i hvert fald halv-senil på det punkt. Hun dækkede op til min morfar, gemte kage i køleskabet og låste ikke døren, så han kunne komme ind. På alle andre områder, var hun helt klar i hovedet, men hun kunne ikke eksistere uden sin mand. Verdens smukkeste kærlighedshistorie. Nu er de sammen igen.

sniksnak

Så blev det søndag igen. Og koldt igen. Det gode vejr i sidste uge fik en helt uventet effekt på mig og mit humør. Syntes egentlig at alt gik ok, men så kom solen, og pludselig strømmede energien ind over mig. Utroligt hvor stor betydning den sol har. Eller så er det bare fordi tingene begynder at vende nu, at energien kommer igen. De sidste måneder af graviditeten med Uma var hårde, og da hun endelig kom, skreg hun og var så urolig, at der ikke var meget overskud. Hun blev god igen, men da det skete, var det blevet efterår og vinter og al energi blev brugt på de to afkom.

Hold nu op, hvor jeg synes, at det har været hårdt at få nummer 2. Ea var en nem baby. Overdrevet nem. Uma knap så meget. Og de to i kombi, helt vildt hårdt! Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, når man får to børn med to års mellemrum, men jeg tænkte nok, at nummer to var same same, been there done that, men nummer to har været mere end dobbelt så hårdt. Det er i hvert fald sådan, at vi har oplevet det. Det er selvfølgelig også verdens største gave, at se de to hoveder knytte et så særligt og specielt bånd, som vi som forældre kun kan drømme om, at være en del af.

Nu begynder det at vende. Om det er vejret, eller fordi Uma nu er 10 måneder og nem og sjov, det ved jeg ikke. Men jeg nyder det. Så meget at jeg har tilmeldt mig Marapytta workshoppen i århus i april. Der kom et afbud, og jeg var hurtig. Jeg kan dog ikke se mig fri for dårlig samvittighed, da jeg samme uge er på forretningsrejse i Italien og Tyskland fra tirsdag til torsdag og skal så bruge hele weekenden ved symaskinen. Men Line kommer ikke til Århus igen med det samme, og jeg må prøve at sy en jakke. Forventningspres... no way (Arh f... kan jeg nu overhovedet finde ud af at sy en jakke? jeg gider ikke være den eneste, der trevler op...). Og så kommer næste problem. Stof?

De fleste der kender mig, vil nok mene, at jeg er meget dristig, hvis jeg vælger én af nedenstående, men det er dem, jeg umiddelbart finder mest tiltrækkende. Om end ikke andet, så bliver det som foer.
  

  

9/52