working mama

I skrivende stund er vi på anden dag i gang med projekt-fald-i-søvn-i-egen-seng. Vi har egentlig været meget relaxed vedrørende putning af Ea, og hvis hun gerne ville falde i søvn i vores seng, har det også været ok. Ritualet har altid været det samme med bog, snak og sang og godnat. I lang tid ville hun gerne, at man lå sammen med hende mens hun faldt i søvn, men for noget tid siden, fik vi også rettet op på det, så jeg kunne gå og "rydde op" mens hun faldt i søvn. Men nu har vi besluttet at, man skal kunne gå nedenunder mens hun falder i søvn. Eas værelse er nemlig på loftet. Det er nemmere sagt end gjort, for det er hun bare ikke tilfreds med. Hun har forstået konceptet, men kommer ud til trappen 2 minutter efter, at jeg er gået nedenunder. Jeg følger hende tilbage i sengen, kysser godnat og smutter ned igen....og så kommer hun igen. Hun kan også finde på at kaste sin kanin eller sut ned af trapperne, så jeg først skal samle dem op. Tihi det er lidt svært at holde masken nogle gange. Her til aften har jeg været oppe ca. 15 gange og til sidst var hun så træt, at jeg ikke fatter, hvordan hun bare kunne blive ved med at trisse tilbage. Nå, men nu sover hun heldigvis. Vi forsætter kampen i morgen med forhåbentlig lidt færre ture op af trappen. 

Jeg er tilbage på arbejdsmarkedet og indtil videre går det udmærket. Det er et andet liv, og jeg savner min lille Uma og eftermiddagshyggen med Ea. Uma har reageret ret kraftigt på det hele og græd det meste af natten i går. Heldigvis er Mio der jo til at tage tørnen om natten, så jeg kan få sovet lidt, men jeg er jo hendes moar...! Men jeg er så glad for, at den helt almindelig hverdag ikke er startet endnu, idet Mio har barsel indtil 1. april. 

Gid jeg havde 4 hænder, så jeg kunne turbostrikke og sy på samme tid. Men nu hvor arbejdslivet igen har indfundet sig, må jeg erkende at tiden er begrænset. Jeg er startet på kjolen fra Susie Haumanns Knit for your kid. Når den er færdig, vil jeg strikke til mig selv. 

En positiv ting ved at starte på arbejde er, at jeg har fået opdateret garderoben, hvilket jo altid gør godt. Bl.a. nye sko fra Cos, som er perfekt til kontoret. 

Fastelavnsbollesæsonen er for længst startet. Jeg elsker fastelavnsboller!! Og er meget glad for at begge de gange jeg var gravid var i fastelavnsbollesæsonen. Nu har jeg ingen undskyldning, men derimod en medskyldig i form af Ea, som vil bage hele tiden. Jeg har prøvet mange opskrifter, men favoritten er p.t. fra Meyers Kager. Boller med masser smør i gærdejen, marcipanremonce, hjemmekogt kagecreme og mørk chokolade. Kan varmt anbefaldes!

4/52

3/52

krisetider

Det gik. Uma fik sin plads og forældrene åndede lettet op.

Næste krise: Ea fik ikke børnehaveplads der, hvor vi havde ønsket. Derimod fik hun plads i en integreret institution, så nu kommer næste dilemma. Skal vi så flytte Uma over i den vuggestue? Vi har hele tiden været sikre i vores vuggestuevalg til Uma, da Ea jo går der nu og er super glad for det.  Dejligt personale, fantastisk madordning og masser af resssourcestærke overskudsforældre. Den integrerede inst. har meldt ud, at de også kan tage Uma, men tør vi det??? Vi ved, hvad vi får i vores nuværende vuggestue, men vores liv med to fuldtidsjobs efterlader naturligvis ikke megen tid, så gør vi ikke livet noget lettere med kun ét sted at hente og bringe?? Jeg er sådan i tvivl. På den ene side kan jeg næsten ikke bære, at Uma ikke skal gå i Eas vuggestue, og på den anden side ved jeg, at det bliver surt show at skulle hente to steder i en forvejen presset hverdag. Vi skal op og besøge vuggestuen nu her til formiddag, og så må vi træffe et valg....

!!!

Sidder og ryster i bukserne over vores situation ift. pasning af Uma. Hun skal overtage Eas plads i vuggestuen, og vi fik det endeligt bekræftet med brev fra pladsanvisingen, da vi kom hjem. Men brevet er blevet afsendt d. 4/1, altså den dag vi rejste, og skulle senest have været bekræftet d. 12/1, altså den dag vi kom hjem. Det opdagede jeg i går, da jeg skulle til at poste brevet. Vi kørte i hast ud med brevet i Viby, men de modtager det først i dag. Nu sidder jeg og er pisse bange for, at pladsen er røget til en anden. For så dør jeg! Men hvad sker der også for 8 dages svartid? Nu har vi ventet og ventet på svar, og så kommer brevet lige nøjagtig inden for de 7 dage vi er væk. De åbner kl. 10, så får vi svar. Jeg har ondt i maven over det.

Emma

Jeg ved godt, at sommertøj måske ikke lige er top of mind i øjeblikket, men inden vi rejste, paniksyede jeg en sommerkjole til Ea. Emma-modellen er lige ud af landevejen og kan næsten sys med lukkede øjne. Jeg har tidligere syet en mad med lange ærme.

Sparrow

Den har været færdig i et stykke tid, men har jeg måtte udrulle de helt store forhandlingsteknikker for at få Ea til at posere. Jeg er godt tilfreds med resultatet, selvom halsen ikke blev som i opskriften. I opskriften er halskanten dobbelt og foldet om, men da jeg gjorde det, blev halsen alt for stram. Jeg havde ikke mod på at trevle op og starte forfra (halskanten er nemlig syet og klippet op, nervepirrende), så i stedet blev det bare en almindelig ribkant.

Den er super blød og vamset men let som en fjer.

vintereksil

Sikke en skøn ferie vi har haft. Til trods for vores manglende og noget fordomsfyldte erfaring med charterferie, så må jeg bare sige, at det er super koncept for os med små børn. Resortet var stort nok til, at man ikke fik klaus, og hotellets område ved havet var skønt og uforstyrret. Maden var overraskende lækker og folkene flinke. Alt i alt en dejlig ferie. Og vejret var jo SÅ dejligt. I kan se vores hotel her. Ærgerligt, at der altid skal være en håndfuld pinlige danskere, som præcist bekræfter alle ens fordomme mod charterferier.

De første to dage ville Ea hjem til sin egen seng i sit eget hus og insisterede på "almindelig makrel!!" Men hun voksede i den grad med opgaven og nød den ubekymrede hverdag. Uma er begyndt at kravle, og Mio og jeg fik holdt hånd, snakket og drukket vin ;). Præcis som vi ville. 

Vi hoster og snotter stadig, men feber og utilpashed er heldigvis forsvundet i varmen. 

3 årig teenager

Ea bliver 3 år til marts, og på nuværende tidspunkt er hun ved at drive mig til vanvid sådan ca. 80% af vores vågne tid. Sur, tvær, utilfreds. Jeg vil have dit, og jeg vil have dat - nej, ik den - den anden - ikke sådan - gå væk - jeg vil ikke have strømpebukser på - jeg vil gerne have strømper på - nej, de lyserøde, mor - og ikke jakke på - nej, jeg fryser ik...ARGHH! Come on bette pige, du er jo så lillebitte, at man slet ikke kan forstå, at du kan være sådan på tværs. I min desperation har jeg købt Lola biblen. Jeg har fået den anbefalet flere gange, men familiendanmarks indlæg om bogen fik mig endeligt overbevist. Håber Lola redder mig, inden jeg selv bliver til en 3 årig og giver igen af samme skuffe.

Ea har fået hørebøffer til ferien, så nu ligner hun også en teenager.

Jeg lukker og slukker og vender tilbage om en uges tid i en forhåbentlig mere udhvilet, afslappet og afstresset udgave. Og også gerne en anelse solbrun. Det ville gøre mig godt, selvom mine bryster, mave og røv næppe fortjener at blive udstillet i to-delt her post-2-børn.

shit.

Kl. er 0:23 og Uma sover ikke. Hun har heldigvis sovet som en sten siden kl. 19.30, men nu er hun vågnet og har svært ved at falde i søvn igen. Jeg er listet ned foran computeren, mens Mio forsøger at berolige hende, og prøver nu for titusinde gang at skrive et blogindlæg om nytår.

... så blev det morgen, og jeg fik ikke skrevet færdig. Uma nægtede at sove og gav først op på et tidspunkt (jeg turde ikke kigge på uret) engang efter kl. 01. Ea havde feber og har det stadig her til morgen. Men det var ikke helt uden protester, at vi aflyste vuggeren. Hun trænger SÅ meget til at komme afsted! Vi rejser på fredag, og der skal hun bare væres rask, så jeg tror vi holder hende hjemme i morgen også. Øv bøv men der er 25 grader i Egypten, så mon ikke det går....

Nytåret kan opsummeres i meget få ord. Stille og roligt. Vi fik lækker sushi, og jeg havde lavet profiteroles til dessert. Ea var dårlig det meste af dagen, og det var ikke bedre om aftenen, så bordbomber og hvad vi ellers havde indkøbt af hatte osv. faldt lidt til jorden. Mio og jeg så  den franske film Intouchables, og skålede kl. midnat, hvorefter jeg hoppede direkte i seng. Det er den mest stille og rolig nytårsaften, jeg har haft i mit liv.

Jeg ønsker alle et rigtigt godt nytår!