Monday, November 26, 2012

Julepynt


Jeg har lavet denne lille hjerte-stjerne guirlande til vores lysestage. Hjerterne er lavet af Fimo ler og stjerne er masking tape. Hjerterne består af to "bønner" af ler, som samles omkring ståltråden. Det er meningen, at det skal se rustikt ud og ikke være perfekte hjerter. Derefter er hjerter inkl. ståltråd tørret i ovnen. Jeg synes, at resultatet er blevet rigtigt godt. Guirlanden er julet men uden at være overpyntet. 

Jeg prøvede også med små vimpler af masking tape, og det var også meget fint. Jeg synes dog, at stjernene passer bedre som julepynt. 





Weekend

Sikke et lortevejr det har været her i weekenden. Som undskyldning er vi blevet indendøre det meste af weekenden, hvor den har stået på råhygge og afslapning. Jeg har været i kælderen og finde julekassen frem, men det kommer altså ikke rigtigt op før næste weekend, selvom Ea var helt vild. Sikke en fest det bliver for Ea i år. Nu begynder hun virkelig at forstå, hvad julen drejer sig om, og det er SÅ underholdende. Selvom hun nok skal arbejde lidt mere på det der med mekaniske dukker og udklædte mennesker. Hun er rædselslagen. Hun mødte Rasmus Klump i sidste uge, men kunne ikke engang se på ham, så bange var hun. Julemanden bliver nok ikke en succes.


Ea stempler på livet løs // Prøver forgæves at skyde et dejligt søsterbillede til julegaver // Lys i mørket // Vi lavede havregrynskugler mens jeg tænkte på Klovn. Opskrift // Kreahygge // Pimpet udgave af 80'er klassikeren ristaffel med koriander og ingefær // Min adventskrans som min svigerfar har lavet til mig. Nu skal den snart pyntes.

Sunday, November 25, 2012

Ventetid

Den store sover ikke endnu, så vi udsætter lige spændingen 1 time og ser Forbrydelsen on demand, når finaleepisoden er afsluttet. Jeg synes, at serien er helt vildt spændende og kommer til at savne den ugentlige forventningsglæde. Vi ses når bagmanden er fanget og Emilie fundet. //Nina

Saturday, November 24, 2012

Strik en vest

Da Ea var lille havde hun rigtigt mange uldveste, og Uma er netop nu i den alder, hvor det begynder at være praktisk med en lille uldsag på kroppen. Som tidligere skrevet har hun være ret frustreret over ikke at kunne knække koden til kravlerier/kryberiet, men nu ser det ud til, at det lykkes. Hun er (dog ikke helt uden brok) all over the place, og selvom vi har gulvvarme, er det dejligt med lidt uldent til at varme sig på. 

Jeg tænker egentlig også, at det kunne være fint til Ea med en strikket vest/kjole , men jeg tror desværre ikke jeg kan få hende overtalt. Hun er begyndt at nægte uld! Jeg er ret vild med denne her og denne her. Christina har strikket en kjole, som er super fin, og denne her ville også være yndig til min store pige. 

Elefanthuen som jeg strikkede til hende for nyligt, vil hun ikke have på mere. Hun siger, at den klør, men den altså strikket i den lækreste alpaca. Men okay, nu har jeg jo ikke selv prøvet den, så det kan jo være at hun har ret. Derfor foerede jeg den med blødt uldfleece, hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Den blev alt for tyk og voldsom, og hun kunne slet ikke ånde i den. Jeg skal have lavet den om, så foeret måske bare er en tynd jersey eller lignende, men jeg kender mig selv og ved, at der godt kan gå lidt tid før, jeg lige får den lavet om.  Derfor slugte jeg i går kamelen og købte en Hempels by MP elefanthue til hende - uld på ydersiden og bomuld inderst. Hun fik lov at vælge farven og det blev.... trommevirvler..... ja lilla selvfølgelig. 

Nu tilbage til mit lille vestetema. Her kommer lige en lille billedstrøm med links til af en masse veste, som jeg har strikket til både Ea og Uma. Nogle af dem er links til opskriften, og andre er links til Ravelry, som jo er et fantastisk sted med strik og hækling fra hele verden.

Hvis I har nogle forslag til gode veste til børn og babyer, så kom endelig med dem :) //Nina

Oppefra: Babyundertrøje // Baby Rib fra Design Club. Opskriften er købt hos Ingers i Volden, Aarhus // MINI fra Design Club // Drops vest strikket af min mor // Vest med hulmønster fra Familie Journalen // Vest i falsk patent fra All you knit is love, som dog lige mangler en knap




Thursday, November 22, 2012

En første...


Håret studses hos hjemmefrisøren for første gang // Den lokale pizzamand forærede Ea hendes allerførste slikkepind, og den blev nydt i fulde drag // Uma tester ærtegrød for første gang



Monday, November 19, 2012

Rivulet Cowl

Jeg har færdiggjort denne lille sag her i weekenden. Strikket på pind 10 med Wilfert's Oporto garn. Se detaljer på min Ravelry projektside, hvor man også kan finde opskriften, som er gratis.Men jeg er nu ikke specielt vild med at strikke i så tykt garn med så store pinde. Det glider noget nemmere med pind 3-4, som jeg elsker. Men jeg havde brug for noget instant gratification, og man må sige, at det går hurtigt, at strikke i tykt garn. Dog begyndte jeg på den, før jeg købte den nye vinterjakke, og jeg synes ikke den passer til det lilla. Men Mio har en mørkeblå vinterjakke, som matcher rigtig godt med det gule. Så han har sagt, at han gerne vil overtage den. Den kan da sagtens gå en mand, ik?



Sunday, November 18, 2012

Lidt om svømning

Her er det Ea og jeg i svømmehalen, da hun var lille









Ea har gået til svømning siden hun var 4 måneder og elsker elsker elsker vand. Uma startede i sommers, og nyder det også sindsygt meget. Men timingen i denne sæson er helt off, så vi bruger praktisk talt hele lørdagen på svømning. Ea går kl 10.30 med Mio, og inden de får klædt om og kørt hjem er kl. 12. Uma skal være i vandet kl. 14, så jeg kører hjemmefra ved en 13.30 tiden. Vi er hjemme igen 15.30. Tjaa jamen så gik dagen. Nu åbnes der snart for tilmelding til næste sæson, så vi skal have fundet to hold, der ligger i forlængelse af hinanden. Jeg lærte selv at svømme forholdsvist sent og har aldrig rigtigt nydt vandet, så jeg værdsætter i den grad, at de begge er glade for vandet.

I går missede jeg Umas hold, fordi jeg ikke kunne finde min badedragt. Ahmen, flot Nina! For h...
He-rhjemme har vi altid fyldte vaskekurve med rent tøj, og vaskemaskinen kører dagligt, så jeg var ved at tro, at Mio havde smidt den i vaskemaskinen. Jeg fik da også lige fortalt ham, hvor irriterende det var, at han ikke kigger på, hvad det er, han vasker. Fint han vil hjælpe, men uld skal håndvaskes og mit tøj skal ikke tørretumles, tsk tsk. Nå, men badedragten lå selvfølgelig i en vaskekurv, som jeg i mit stres havde rodet lidt rundt i og konstateret, at her var den altså ikke. Typisk, ik? Uma sov heldigvis en time mere, så det hjalp lidt på min samvittighed, at jeg ikke var blevet nødt til at vække hende.

For at kompensere tog vi i dag, søndag, alle 4 på svømmeudflugt til Badeanstalten Spanien. Arkitektenmanden var interesseret i renoveringen, og Ea skulle ikke høre det 2 gange, før hun havde arrangeret, at både dukke og madpakke skulle med. Til jer der ikke er fra Aarhus, så åbnede svømmehallen i 1933 og har for nyligt gennemgået en omfattende renovering. Det er en historisk bygning, så vi var spændte på, hvordan de havde moderniseret det uden at miste historien.

Her følger en anmeldelse. Når man træder ind i bygningen, kan man ikke se, at den har gennemgået en større modernisering. Det ser slidt ud, og der mangler en "modtagespace", hvor man lige kan få samlet tropperne, taskerne osv. Men okay, første indtrykning bedrager for da damen i billetlugen giver os billetterne, er det et gummiarmbånd med indbygget elektronisk chip, så man kan åbne døre og skabe i omklædningen. Det er tjekket, synes jeg! Omkædningsrummene er overdrevet lækre. Vi blev enige om, at det er de fedeste, lækreste og mest moderne offentlige baderum, vi nogensinde har set. Der er kridhvidt overalt. Mosaikfliser på gulvet og spejle og glas i hver afkrog. Oven i det er det snedigt indrettet med "øer" med skabe, så man kan have lidt privatliv og ikke føler, at man står midt i damernes omklædning efter en håndboldmatch. Skabene låser man med armbåndet. Der er fine faciliteter til børn og babyer med badekar, puslemåtter, skraldespande til bleer og en håndfuld brusere med håndbruser. På de øvrige brusere er der ingen håndbruser, men et kæmpebrusehovede a la rainshower med masser af tryk på vandet. Der er også en badetøjscentrifuge - genialt.

Når man så træder ud af omklædningen, møder man igen den gamle badeanstalt med granittrapper og tunge døre. Et kæmpe kritikpunkt er netop granittrapperne. Mændenes omklædning er et etage højere end kvindernes omklædning og indgangen til svømmehallen, så man skal en etage ned for at komme ind. Der er intet afløb på trapperne og ingen gummimåtter eller lignende, hvilket resulterede i, at Mio og Ea faldt ned af trapperne. Mio slog sit haleben kraftigt (han kan sgu næsten ikke sidde ned nu) og Ea fik sig noget af en forskrækkelse. Hun siger hun har lidt ondt i armen, så det holder vi øje med. Trapperne var som is, da det jo sejlede med vand. Der var ingen skilte eller andet der gjorde opmærksom på risikoen. Vi snakkede om, at når man lige er kommet ud fra det mest moderne omklædningsrum, forventer man slet ikke, at resten ikke er gennemtænkt og sikret. Vi gik direkte hen til to livreddere, som bare vendte det hvide ud af øjnene og sagde, at der er jo glat overalt i en svømmehal. Dog kunne de bekræfte, at det var sket før. Idioter.

Selve badeoplevelse var ok. Det lille opvarmede babybassin var ikke særligt stort, så det føltes ret crowded. Nu var det selvfølgelig søndag formiddag. Bassinet var kun 0,60 m, så man sad på rumpen eller knæene. Vi er vant til en vanddybde på over 1 meter, så det her var selvfølgelig noget andet, men Ea synes det var dejligt at kunne bunde, og Uma var jo ligeglad. Der var også en større børnebassin, som var noget koldere, men hvor der var langt mere plads til sjov og hop. Vi startede i det lille, så det var umuligt at lokke Ea over i det kolde, men hvis man starter der, tror jeg hun ville synes det var vildt skægt.

Efterfølgende spiste vi de medbragte madpakker i verdens mest triste lille rum  med den mest kiksede blå farve på væggene. Hvorfor har det ikke renoveret det?? Meget mystisk. Jeg ved, de har babysvømning, så jeg fatter ikke, hvorfor der ikke er tænkt noget mere på det, man oplever, når man ikke er i vandet. Mødre skal jo amme og børn skal have en bid mad. Det var ikke et sted, man havde lyst til at hænge ud. Tænk hvis der var en lækker café eller lign. Så kunne man kombinerer en tur i svømmehallen med en latte og lidt hygge.

Men altså, tag en tur i Badeanstalten Spanien for at opleve de super lækre badefaciliteter eller måske Grossererbadet, som vi ikke fik med denne gang. Desværre kom vi hjem med en skadet mand, og en mailadresse på den daglige leder. Jeg bliver nødt til at skrive en mail til ham og "klage" over trapperne. Heldigvis kom vi også hjem med 2 trætte børn, som begge faldt i søvn i bilen på vej hjem.

Friday, November 16, 2012

En rest i stof2000 + lidt elastik. Klip Klip Klip. Sy. Sy. Sy. Vupti en nederdel til hende den ældste, som nu pludselig nægter bukser. "Jeg vil have en dansekjole på i dag"! Heldigvis (for mig) blev denne fikse sag accepteret i kategorien for tøj man danser i, og så er alle jo glade. Og så for 59.95,- //Nina



 



Wednesday, November 14, 2012

Flere ønsker

Også et lille udsnit fra Eas ønskeseddel.

#Lille fugl  #Alle former for udklædning. Her har de et stort udvalg. # Stjernekjole. #Mimbo Jimbo har det sjovt af Jakob Martin Strid. #KARMAMEJU badekåbe str 4, lækker og blød og perfekt til efter badet og til svømning. #Puslespil 24-36 brikker. Ea er en haj til puslespil og kan nu selv samle 24 brikker. #Sløjfekjole (Kjolebarnet vil have flere kjoler). #Duplo. #Sylvanian. 





Ønskelister

Så er det igen tid til at få skrevet julens ønskelister. Derudover har jeg fødselsdag d. 5. december, så der skal lige være et par ekstra ting på listen. Jeg ved ikke hvorfor, men det tager mig altid en pokkers lang tid at få skrevet de her ønskesedler. Det er såmend ikke, fordi jeg ikke ønsker mig noget (tværtimod), men jeg synes, at det er ret svært at komme på. Til næste år vil jeg oprette et doc, måske allerede i januar, og så sørge for at skrive ned, når jeg kommer i tanke om noget, for at sidde her i november og komme på alt muligt er lidt svært.

Øverst på min ønskeliste er en vinterjakke. Ja, jeg ved godt at jeg er totalt sent ude for det er jo vinter nu! Har været ude og kigge et par gange, og jeg har bare ikke lige fundet den, jeg gerne vil have. Faktisk fik jeg allerede penge til en vinterjakke sidste år, men der var jeg tyk og gravid, og jeg synes ikke, at pengene skulle bruges til en ny jakke, som jeg jo alligevel ikke kunne passe året efter. Derfor havde jeg tænkt, at jeg skulle købe en under udsalget i januar, men det skete bare heller aldrig. I år skal jeg have én, for jeg har ikke andre end en tussegammel Lady Soul jakke fra omkring år 2000 og min giga tykke North Face, men den duer ikke, når vejret ikke melder stiv kuling og frost. Men min nye jakke skal heller ikke være sådan en fin, uldfrakke. Det er for upraktisk, hvis det regner, og man fryser sgu alligevel altid lidt i en uldfrakke. Nå, men forsættelse følger, for nu skal det snart være inden der bliver udsolgt....

Her er et lille udsnit af nogle af mine ønsker. //Nina

Fra venstre  #Knit for your Kid af Susie Haumann  #Super fed måde at indramme Instagrams. Lige noget jeg kunne ønske mig af Mio  #Kaktusplante. Vi har meget lidt grønt i vores hjem, men disse er fine og ser ud til at passe sig selv  #Læderhansker med lynlås COS  #Opbevaring Hay  #Ring fra Pernille Corydon  #Shapewear (må erkende at min mave aldring genfinder samme stramhed som før)  #Hjertering fra Lone Kejser  #Støvler fra COS

Monday, November 12, 2012

Petits moments

Jeg ved at være immun. For rod altså. Jeg har været alene med tøserne meget af weekenden, så der blev rodet igennem. Til sidst ser man det bare ikke mere... 

# Rod1

# Rod2


# Rod3

# Køkkenhyggen Hella. Fantastisk børneprogram. Ea har i lang tid været stor fan af Rosa, men nu er der også kommet sund mad på programmet. Jeg synes, at hun er super børnevenlig, hende Hella. Vi har DR NU på fjernsynet, så Ea ser programmerne on demand. Hun ser faktisk meget sjældent live fjernsyn. 

# Yndlingskager i lyserød selvfølgelig


# Uma og jeg chiller på tæppet.


# En ti'er i Tiger
Jeg faldt i søvn, da jeg puttede Ea og vågnede kl 22 helt forvirret. Mio var faldet i søvn på sofaen. Vi må se Forbrydelsen i aften. Håber I har haft en lidt mere interessant weekend end mig. //Nina

Thursday, November 8, 2012

Pebbles

Ih hvor er jeg tilfreds med min Pebbles. Detaljerne om blusen kan ses lige her på Ravelry. //Nina

Wednesday, November 7, 2012

***

Uma vil fremad. Men benene lystrer ikke, så det kan være frustrerende at være en bette pige på 6 måneder. Jeg har set mange kids, der er ved at gå ud af deres gode skind over ikke at kunne komme fremad, og jeg ved, at det jo kun varer et øjeblik, før de opdager teknikken og er overalt. Med Ea havde vi ikke problemet. Hun var en erfaren kryber allerede da hun var 6 mnd og kravlede kort tid efter. Men hvad gør man med et barn, der brokker sig, fordi det vil fremad? Hvis jeg ligger hende på ryggen bliver hun glad, og der bliver ro, men så lærer hun det jo aldrig?






Tuesday, November 6, 2012

Øjeblik, jeg skal lige have en dansekjole på

Ea er til min store forbløffelse begyndt gå meget op i, hvilket tøj hun har på. Det er som sådan ok, men lige i tiden er kjoler the big thing. Alle kjoler er dansekjoler! Og hvis der skal danses, kan det kun ske iført en kjole eller et skørt. Det er faktisk meget grineren, når hun ser Lille Nørd og musikken starter, så rejser hun sig straks op og siger "øjeblik jeg skal lige have en dansekjole på". Inden hun får hentet den og møvret sig i den er musikken slut, men så er den jo på til næste nummer starter. Yihaa, let's dance :).

Jeg ved ikke, om det er fordi, hun gerne vil føle sig evig parat, just in case at musikken skulle spille, men hun insisterer hver morgen på at skulle have en dansekjole på. Det var meget sødt den første uge, hvor jeg også kunne trække den-er-til-vask-kortet for hun havde vitterlig kun én rigtig kjole (som ikke er en sommerkjole eller en tunika) - en lilla Norlie kjole med pufærmer og foer - købt på trendsales for en slik. Og den var vitterlig til vask næsten hele tiden... MEN nu føler hun sig ikke så overbevist længere.

Jeg har nu syet en ballon dansekjole til Ea efter anbefaling af Kirsten, som har syet nogle super fine til sin datter. Jeg har ikke bogen, hvor mønsteret til Kirstens kjole er, men jeg havde faktisk et Stof2000 mønster liggende, som jeg for lang tid siden købte for at sy en kjole til min niece. Jeg er ret godt tilfreds med resultatet, selvom kjolen er i den store ende. Det er en 104, så det kunne jeg have sagt på forhånd, men så passer den vel over det meste af vinteren.

Men det jeg er mest træt af, er at man kan se belægningen gennem stoffet. Jeg har brugt en ret tynd voile med stjerner, som ikke umiddelbart ser gennemsigtig ud, men den hvide vlieseline påstrøget vrangsiden belægningen i halsudskæringen kan ses gennem stoffet på retsiden. Damn det er træls! Da jeg var færdig kom jeg i tvivl om det overhovedet var nødvendigt at påstryge vlieseline i belægningen?? Nu er stoffet ret tyndt så det giver en god effekt, at der er lidt mere hold i det, men i alm. bomuld eller lign. er det så nødvendigt? Ellers skulle jeg have valgt en sort vlieseline... Jeg er langt fra en syekspert, så jeg tager i mod gode råd med kyshånd.

Ellers var den fin nok at sy. Jeg krævede en del tænkearbejde, at få regnet ud, hvordan den skulle syes, så ingen søm blev synlige. Det endte med to små huller i ærmefoeret, som jeg efterfølgende lukkede i hånden. Helt fint. Men så er der knappen bagpå på, som ikke er en knap, men en lille hægte. Var helt inspirationstom ift. knapper, farver og kreapåfund, så det blev en hægte. Lover mere "vildskab" næste gang :) //Nina